Udskriv siden

Frivilligpolitik

Formålet med denne frivilligpolitik er, at danne rammer, hvor retningslinier for din frivillige indsats fastlægges. Samtidig sikrer den, at både vi som organisation og du som frivillig er bevidste om hinandens prioriteringer og grænser.

Man kan lidt forenklet beskrive vores frivilligpolitik som organisationens personalepolitik. Denne sammenligning er dog ikke helt dækkende, idet du som frivillig ikke drives af lønnen, men af et personligt engagement eller en direkte berørthed til vores formål. Grundlæggende bestemmer du som frivillig selv, hvad du vil arbejde med, hvornår du vil arbejde og hvor længe du ønsker at blive tilknyttet organisationen.

I vores frivilligpolitik kan du læse mere om hvad du kan forvente af os, og hvad vores forventninger er til dig. Derudover kan du finde ud af, hvordan vi belønner din frivillige indsats.

Hvis vi har overset noget i vores frivilligpolitik, er du meget velkommen til at sende dine forslag til frivilligkoordinator Tiny på tm@youthworlds2008.org.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!